restaurering af gamle huse arkitekt
renovering og modernisering bevaringsværdige bygninger arkitekt

Fredede boliger, huse og ejendomme

Korrekt restaurering og modernisering af ikoniske boliger

At ændre korrekt i en fredet ejendom kræver ofte rådgivning og byggeledelse fra en kyndig arkitekt, der forstår sig på bevaring af historisk arkitektur. Den rådgivning finder man hos Drachmann Arkitekter. Hos os indgår bygherre samarbejde med en tegnestue, der har omfattende erfaring med renovering, modernisering og ombygning af boliger og huse, der er underlagt fredningsbestemmelser. Vores rådgivning og projektledelse sikrer at moderne behov opfyldes uden at boligens autentiske karakter mistes. Vi arbejder tæt sammen med vores kunder for at forstå behov og ønsker, mens vi samtidig sikrer overholdelse af de nødvendige fredningsbestemmelser. 

Vores tilgang til transformation af fredede boliger er baseret på en omhyggelig tilgang til arkitektonisk integritet og historiske værdier. Under den kreative proces er det fx vigtigt at få øje på muligheder i boligen ved planlægning og konstruktion af nye rum. Vi leverer således alle de nødvendige input og forslag til forbedringer, som der er brug for. Fx har vi øje for vigtige detaljer for at kunne vælge de tiltag, som passer til den ejendom vi arbejder på. Vi rådgiver om alle komplekse regler og restriktioner, der følger med ombygning og modernisering af fredede boliger. Vi varetager projektering og byggeledelse samt al kontakt til indretningsarkitekter og andre relevante aktører.

Fredet bolig – hvad må man?

Som I alle andre huse kan der i et fredet hus være behov for alt fra små kosmetiske ændringer til større funktionelle forbedringer. Her er nogle eksempler på strukturelle ændringer, hvor der kræves tilladelser og godkendelser fra relevante myndigheder før arbejdet påbegyndes: fjernelse eller tilføjelse af vægge, omrokering af rum og bærende konstruktioner, opgradering af elektricitet, eksisterende VVS-installationer og opvarmning. Dette kan omfatte udskiftning af gamle rør og ledninger. Men også tilføjelse af moderne elementer der forbedrer  funktionalitet og komfort i huset. Herunder installation af nyt badeværelse og køkken. Der kan også være behov for reparation ved skader som følge af aldring, vand eller andre faktorer. Dette kan omfatte udskiftning af vinduer og døre, reparation af tag og facade samt udbedring af skader på gulve og vægge. Læs eventuelt mere hos Retsinformation: Bekendtgørelse af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.

Tidligere projekter gør os klar til nye

Fordi tegnestuen har flere års erfaring med fredede ejendomme, kan vi arbejde kreativt med løsninger, der bevarer boligens værdi. Vi kan foreslå specialfremstillede detaljer, der supplerer ejendommens oprindelige arkitektur og karakter. Tegnestuen kan således skabe ændringer, der giver mere lys og plads til et moderne liv i en sjælfuld og fredet ejendom. At forbedre en historisk ejendom med unik arkitektur kræver professionel indlevelse. Derfor begynder vi altid med en grundig bygningsundersøgelse. Dette kan omfatte en gennemgang af husets struktur, materialer og installationer, hvor vi har fokus på at tilføje moderne faciliteter i overensstemmelse med aktuel lovgivning. Baseret på disse resultater udarbejdes en plan for istandsættelse og modernisering. 

Vi har blandt andet haft æren af at stå for restaureringen af et ikonisk og kendt bygningsværk: PH’s eget hus, en privatbolig fra 1937, der er reguleret under bestemmelserne for fredede og bevaringsværdige ejendomme. Huset skulle tilføjes moderne elementer for at gøre det mere funktionelt og behageligt at bo i. Læs mere om restaureringen af PH’s eget hus. Et andet projekt vi gerne vil fremhæve er istandsættelse og modernisering af Det Gule Pakhus, hvor opgaven var at modernisere lejligheder – forbedre indretning, køkken og øge dagslyset. I dag fremstår ejendommens lejligheder fornyede, moderniserede og bevaret inden for lovens rammer og krav. Begge projekter blev gennemført med respekt for fredningsværdierne og i tæt samarbejde med myndighederne. Læs mere om tegnestuens arbejde med bygningsbevaring.

Restaurering af fredede ejendomme

“Modernisering af historiske huse og ejendomme kræver en hårfin balancegang mellem at respektere bygningens historiske værdi, samtidig med at vi giver plads til at moderne rum og funktionelle tiltag bliver en del af en harmonisk og bæredygtig løsning for en ældre ikonisk ejendom.” – Arkitekt Ole Drachmann

Relaterede projekter