Aulaen

Lund

Det mest betydningsfulde rum i Lunds Universitetshus er aulaen, som indgår i Drachmann Arkitekters vedligeholdelses- og bevaringsplan for bygningen. Aulaen er centralt placeret i Universitetshuset og danner ramme om alle universitets store begivenheder som højtideligheder efter eksamener, forelæsninger, koncerter med mere. Aulaens primære inventar er de mange nummererede bænke, med lige numre til højre og ulige således til venstre. Bænkene er udført i lakeret træ og har hynder. For at sikre en bedre siddekomfort er hældningen på sædet blevet ændret. Bænkenes hynder er ompolstret og betrukket med vævet og indfarvet hestehår i en gråbrunlig nuance. Læs mere om restaurering og vedligeholdelse af fredede og bevaringsværdige bygninger ved Drachmann Arkitekter. 

I aulaen er der sikret bedre siddekomfort på de gamle bænke, ved at ændre hældningen på sæderne

Arkitektur og historie: Universitetet i Lund er et af Europas ældste og mest prestigefyldte universiteter med omkring 44.000 studerende. Universitetet udgør en betydelig del af Lund, og den ældste del, Kungshuset, blev opført i slutningen af 1500-tallet. Undervisningsfaciliteternes historie strækker sig derfor over mange århundreder. Universitetshuset, som er universitetets hovedbygning, er tegnet af Helgo Zetterwall, en af Sveriges mest anerkendte arkitekter. Universitetshuset stod færdigt i 1873 og ligger i Lundagården. Bygningen udmærker sig ved at have bevaret sit arkitektoniske udtryk frem til i dag, samtidig med at bygningsværket fungerer som en moderne arbejdsplads. Universitetskomplekset består af universitetshuset Kungshuset, Palaestra, Institut for Arkæologi samt Det Historiske Museum. Læs mere om den fredede bygning: Statens fastighetsverk – SFV

Sted

Lund, Sverige

Bygherre

Statens Fastighetsverk

Bevaringsstatus

Statsligt Byggnadsminne, SBM

Type

Restaurering

Bygherre

Restaurering

Samarbejde

Tapetserer Mette Palsteen 

Relaterede projekter