Home / Spisebord
Spisebord
Arkitekt Ole Drachmann designede spisebordene, da Mærsk Leadership Center i Vedbæk i 2010 fik foretaget en gennemgribende istandsættelse. Landstedet blev transformeret til et moderne og funktionelt kursussted for virksomhedens ledelse. Efter istandsættelsen blev alle rum møbleret med danske designklassikere og det var i den forbindelse, at Ole Drachmann designede flere borde. Ole Drachmann løste opgaven som partner hos Erik Møller Arkitekter, der i dag ejer rettighederne til projektet. Om designet: Spisebordet er i dets grundform kvadratisk og måler 80 x 80 cm. Bordet kan stables og ændres til et rundt bord med en diameter på 120 cm. Bordpladerne er af bambus og overfladebehandlet med klar linolievoks. Mellem to kvadratiske spiseborde, der i grundformen måler 80 x 80 cm, kan der desuden monteres en 80 x 160 cm lang bordplade, så man kan anvende bordene som samlet langbord. Bordbenene er udført i eg og overfladebehandlet med sort linolievoks. Læs mere om restaurering og indretning af fredede bygninger ved Drachmann Arkitekter
Arkitekt Ole Drachmann designede spiseborde til de nye lokaler på det historiske landsted i Skodsborg
Istandsættelsen af det gamle landsted omfattede blandt andet indretning af et moderne auditorium, undervisnings- og grupperum. I kælderen blev der indrettet et nyt restaurationskøkken. Den tidligere gartnerbolig, som i dag er et charmerende mindre bindingsværkshus, blev ombygget med værelser til overnattende kursister. Bjælkehuset ved søen blev omdannet til wellness-center med fitness-faciliteter i underetagen og et rustikt opholdsrum på den øvre etage. Læs mere om istandsættelse af det historiske landsted
Producent
Paustian
Bygherre
A.P Møller Mærsk
År
2010