Historiska Museet genåbner efter næsten et års ombygning og tilbygning

Ole Drachmann har i mange år været husarkitekt for Universitetshuset i Lund og de tilhørende bygninger. Den første søndag i advent 2018, genåbnede det 100 år gamle Historiska Museet ved Lunds Universitet efter næsten et års om- og tilbygning. Museets eksisterende indgang har fået en lys, luftig og transparent entre, der byder gæsterne velkommen. En større ombygning har også givet udstillingsrum, reception og museumsbutikken et nænsomt ansigtsløft. Det nye kubeformede indgangsparti skaber en dialog mellem glaspartierne og den tunge stålkonstruktion, der passer godt til den historiske bygning. Besøgende kan nu nyde en forbedret tilgængelighed og besøgsoplevelse. Historiska Museet er et vigtigt kulturelt centrum for forskning og formidling af historisk viden ved Lunds Universitet. Læs mere om renovering af Historiska Museet.

 

SE FLERE NYHEDER